Deprecated: mysql_connect() [function.mysql-connect]: The mysql extension is deprecated and will be removed in the future: use mysqli or PDO instead in /var/www/adv-bukhave.dk/public_html/includes/database.php on line 6
Advokat Ole Bukhave
Køb og salg af udlejningsejendomme

Ved køb og salg af en udlejningsejendom bør man have bistand af en advokat med kendskab til såvel lejeret som ejendomsoverdragelse, da der er mange forhold, man skal være opmærksom på.

Ved køb er det bl.a. vigtigt, at den oplyste lejeindtægt er baseret på en lovlig leje iht. en gyldig lejeaftale eller en gyldig varsling. Evt. verserende sager skal gennemgås og vurderes, - hvilke konsekvenser kan sagen/sagerne få? Herudover skal man selvfølgelig sikre, at der opnås tinglyst adkomst til ejendommen i overensstemmelse med købsaftalen.

Ved salg af en udlejningsejendom skal man bl.a. være opmærksom på, at ejendomsmægleren og køber får alle de relevante oplysninger om ejendommen og lejerne. Ved visse store udlejningsejendomme skal lejerne tilbydes at købe ejendommen til samme pris og på samme vilkår.

Jeg tilbyder at bistå ved køb og ved salg af udlejningsejendomme, og jeg har såvel kendskab til som erfaring med både lejeret og ejendomsoverdragelse.